Familien Houman Nyrup

Mandag d. 30. maj. Har lige været til træning. Føler at maven er vokset og nogle af mine bukser begynder at stramme. Stadig meget kvalme og når blodsukkeret falder så kaster jeg op. Det må snart have en ende! Det føles som at have konstant influenza.

Uge 14
Kvalmen er næsten helt væk nu. Jeg har snerten af det når jeg bliver træt om aftenen. Stadig uden alt for meget overskud. Ser frem til en lang sommerferie,

Uge 14
Nakkefoldsscanning på Skejby. Jeg er ved at være nervøs –tænk nu hvis det ikke er som det skal være. Jeppe og jeg kan dog heldigvis smile stolt over en fin baby på ca. 8 cm. Scannings-sygeplejersken griner lidt af dig da du slår kolbøtter, vinker til os og smasker lidt på dit fostervand.
Vi er rigtig glade og stolte begge to.

Uge 17
D. 15. juli 2006. Sting koncert i Rådhusparken. Maven er vokset godt i denne uge og det er hårdt at stå så lang tid. Men det er dejligt med en sådan fødselsdagsgave, som vi så kan nyde alle tre! Jeg kan dog stadig skjule at jeg er gravid –men det går ikke ret meget længere!

Uge 19
Jeg har ligget vågen i nat –er sikker på at jeg har mærket dig sparke. Det er lidt som en sommerfugl der blaffer med vingerne og somme tider som små dunk. Din far er ked af at han ikke kan mærke dig endnu! Men det kommer nok snart.
Maven vokser og jeg kan ikke være i mit undertøj længere! Jeg ser dog ikke så gravid ud som flere andre der er lige så langt henne i graviditeten. Men jordemoderen siger ”bare vent, inden for en måned så går det stærkt”. Og jeg glæder mig efterhånden til at det bliver så synligt. Selvom det nu er rart at jeg stadig kan være i mine sommerkjoler.

Uge 20
Jeg har desværre fået ondt i bækkenet –mest omkring lænden (og Jeppe siger at jeg er blå på lænden –meget mystisk). Så det er tiltrængt at ligge lidt ned efter arbejde!Nu har jeg heldigvis ferie og glæder mig meget til at skulle være væk fra arbejdet i de næste 3 uger ;-)

Uge 20
Onsdag d. 2. august. Jeg har mærket spark uden på maven nu i dag. Jeg er helt sikker på at du må vokse godt for jeg mærker liv hver dag nu. Glæder mig helt ustyrligt til at se dig i morgen når vi skal scannes –og det tror jeg også at din far gør.
Han har frygtelig travlt, men har lovet at han vil skrive et par ord til dig. Vi ser frem til ferie start når han vender hjem fra arbejde i dag.
Vi kan ikke blive enige om hvad du skal hedde. Hvis du er en dreng så bliver det nok Gustav og hvis du er en pige så tænker vi på Amalie, Lærke, Alma, Liva, Nicoline, Iben, Emma…..! Det er faktisk lidt svært med de pigenavne! Vi må se hvad du er for en!
Jubbi misdannelses-scanningen var helt normal. Du var dog ikke særlig interesseret i at blive scannet. Vi kunne desværre ikke få at vide hvilket køn du er –øv, det havde vi sat næsen op efter!

Uge 23
Lørdag d. 26.august (uge 23). Vi er vendt tilbage på arbejde efter en fantastisk ferie. Et smut til Silkeborg i kano, vesterhavet, mudderbad i Kolding og et par dage på kro i Næstved. Og så en uge i farmors sommerhus ved Bønnerup. Du er vokset godt siden sidst. Mor kan ikke længere skjule at hun er gravid med dig –men det vil hun heller ikke for vi er meget stolte.
Jeg mærker spark hver dag nu og kan også se på maven at du sparker.
Og så langt om længe har vi fundet ud af at du er en lille pige. Ja din mor fik tårer i øjnene og din far så lidt forskrækket ud da scanningssygeplejersken Rikke fortalte at du er en pige. Vi har fået lavet en 2D video af dig og ved at du i uge 22 vejede knap 400 gram –en stor flot prinsesse venter vi!
Det måtte straks fejres med at købe dit første sæt tøj og farmor har også købt en lyserød sparkedragt til dig!
Jeg har ikke så ondt i bækkenet længere tilgengæld har jeg utrolig mange plukkeveer som spreder lidt nervøsitet. Så vi håber bare på at du bliver inde i maven indtil du er stor og stærk nok til at komme ud og møde dine forældre. Måske ikke lige til terminsdatoen d. 24. december men gerne lidt før eller lidt efter!

Bedstefar bliver ved med at sige at du skal høre Mozart –men det er lidt som om du bedre kan lide at høre pop i radioen.
Indtil videre kalder vi dig Liva –nu må vi se om det bliver det du skal hedde ;-)

Uge 25
Mandag d. 4.september i Århus festuge. Far har optrådt med Poplic på den scene der hedder Boblen på Århus havn. Du var egentligt meget stille under koncerten! Bedstemor mente at det var fordi musikken larmede så meget og at du derfor brugte dine kræfter på at stikke fingeren i ørerneJ. Far var nu rigtig stolt over at få lov til at synge til dig!

Uge 25
Fredag d. 8. september. Vi har mistet Mommi her til morgen. Jeg havde sådan glædet mig til at vise dig frem for din oldemor! Det bliver det ikke til! Men du skal vide at Mommi vidste, at du var på vej og har gemt lidt penge som vi skal købe en gave til dig for! Jeg er naturligvis ked af det selv om Mommi har haft et fantastisk langt og lykkeligt liv. Jeg håber ikke at du stresser inde i maven fordi jeg er ked af det!

Uge 26
Mor er startet sin træning igen. Det er hårdt og du virker desværre lidt stresset når jeg kommer hjem fra træningen og forsøger at finde ro på sofaen. Jeg håber nu meget på, at du blot skal vende dig til dette! Min træner siger at du nok bliver en lille sports baby hvis jeg bliver ved, som planlagt til sidst i november J Ja ja lad os nu lige se om du vil være med til det! Vi mærker allerede at du har din egen vilje ;-)

Uge 27
Torsdag d. 21.september. Jeg tror du har det rigtigt dejligt inde i maven –du nyder at drille din mor om natten, hvor du åbenbart synes at der skal være fest i maven. Du er nu så stor at jeg tydeligt kan fornemme dig uden på maven! Din far og jeg ser frem til jordemor besøg i næste uge –måske hun kan fortælle os hvor meget du vejer.

Fredag d. 22. september. Så har din far og jeg købt barnevogn. Vi har haft lidt diskussioner om mærket og din far fik lov at vælge. Så nu har du fået den fineste vogn at køre i. Vi tror lige at den når at komme frem til tiden, hvis du da ikke beslutter dig for at komme tidligere end beregnet.

Mor har i øvrigt fået brev fra Skejby der mener at hun godt kan føde selv på trods af de mange bækkenoperationer.

Og så er det som om du begynder at kunne genkende din fars stemme når han taler til maven. Forleden dag var jeg meget nervøs fordi du havde været så stille i løbet af dagen – men så snart far talte til dig så sparkede du livligt ;-)

Uge 28
Tirsdag d. 26.september (uge 28). Endeligt er vi nået til uge 28. Det er jo ikke fordi vi kan vide os sikre på noget, men fra nu af skulle du gerne have gode chancer hvis du vil ud før tiden!

Uge 33
Fredag d. 3.november. Vi har været til jordemor i uge 32 som har vurderet at du nu vejer ca. 1800 gram. Du er en livlig lille én. Ja faktisk bliver mor somme tider helt forskrækket når du sparker inde i maven. Jordemor Anne siger at du vender forkert. Du har hele tiden helst ville vende med hovedet oppe og med kroppen ned i venstre side -og når du så sparker så kan jeg mærke det nederst i højre side. Du må gerne snart vende dig. Jordemor Anne siger at hun tvivler på at du gør det –derfor skal vi forbi hende igen i uge 36 og hvis du ikke har vendt dig her –ja så må de jo enten tage dig med kejsersnit eller forsøge at vende dig udefra. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om at de vil vende dig udefra –det lyder nu lidt voldsomt.
Du reagerer på din fars stemme nu og han siger godmorgen og godnat til dig hver dag – synger sommetider en lille sang for dig. Han har også drømt om hvordan du ser ud. Ja vi glæder os rigtigt meget nu. Min barsel starter på fredag og det glæder jeg mig til for jeg har vand i benene, blodtrykket er lidt højt og jeg er ved at være mere lidt besværet nu med mange ting.
Din far har besluttet sig for at tage orlov fra studiet i et halvt år for at gå hjemme sammen med dig og mig –æh det bliver bare så dejligt ;-)

Uge 35
Din far kørte galt forleden dag (d. 15.november) på vej hjem på motorvejen fra Århus. Han er heldigvis ikke kommet noget alvorligt til –blot et par skrammer og et ømt hoved. Men vores lille røde saxo er helt smadret. Autoværnet har krøllet hele bilen. Heldigvis var vi ikke med i bilen –hvilket faktisk var planen at vi skulle have været. Din mor forsøgte virkelig at bevare fatningen og slappe af imens hun ventede på at falck skulle bringe far hjem til os. Jeg var lidt bange for at det skulle sætte fødslen i gang og at du skulle blive påvirket af mors stress. Heldigvis skete der intet. Vi har nu købt en ny fin bil som så bliver den bil du skal hentes hjem i. Det er en blå skoda fabia combi. Din mor og far har lånt en bil hos skoda indtil den anden kommer –så vi kan køre til jordemor og til Skejby hvis fødslen går i gang!
Det er helt vildt skrammende hvor hurtigt det kan gå galt og hvor sårbar vi er :-(

Uge 35
Fredag d. 17. november var mor igen til læge med dig. Alt ser fint ud, dog er der lidt bækkenløsning og så vender du jo stadig forkert. Mor har taget 15 kilo på nu. De mange kilo sidder egentligt pænt og maven er fin og rund.

Uge 36
Mandag d. 20. november. Mor gået på barsel og hun nyder det. Mest fordi jeg gerne vil kunne bygge reden færdig til du kommer. Lejligheden er stadig ikke helt færdig og der står stadig byggematerialer og værktøj alle steder.
Din mor og far spekulerer meget på om du kommer til jul eller først ind i Januar!
Det ville nu ikke gøre noget om du kom en uge eller to før termin!

Uge 36
Onsdag d. 22.november. Så er det i morgen at vi skal til Jordemor. Mon du har vendt dig rigtigt? Jeg er faktisk lidt i tvivl –men du sparker dog samme sted som før, så jeg tror stadig at du vender med hovedet oppe. Din far og jeg har talt lidt om hvad vi skal sige ja til hvis du ikke når at vende sig. På den ene side ville det være rart og afstressende om de ville tage dig med kejsersnit, idet jeg jo stadig ikke har nogen garanti for at jeg ville kunne føde dig normalt pga hofterne. På den anden side vil jeg helt ikke gå glip af den fantastiske oplevelse det må være at føde selv –jeg glæder mig helt vidt til at du skal ligge på min bare mave, til at snuse til dig og se hvem du ligner!
Måske ved vi mere i morgen når vi har været hos Anne – formodentlig vil vi få en tid til scanning og vendingsforsøg på Skejby snarest hvis hun mener at det er nødvendigt! Det er nu spændende og ikke helt til at holde ud at skulle vente ret meget længere –vi er ved at være klar til at du kommer. Far har bygget dit puslebord færdigt og mor har vasket alt dit tøj!

Uge 37
Mandag d. 27.november. Jordemor Anne mener stadig at du ligger med hovedet oppe. Du har rigtig fundet dig din egen ynglingsstilling. Du er vældig livlig og er begyndt at slå/sparke mor i ribbenene –hvilket ikke er det mest behagelige i hele verden. Du er en stor pige nu –ca. 2700 gr skønner Anne dig til (hvilket jo også kræver noget plads i maven).
Nu er der under en måned til mors termin –vi er stadig lige spændt på hvornår du mener at du skal kigge ud til os –spændingen bliver mere og mere intens. Din far og mor har nu set fødeafdelingen på Skejby, hvor du jo skal komme til verden –det er nu rart lige at have set en fødestue (og din far var ikke engang bleg om næbet ;-))

I morgen torsdag skal vi igen til Skejby og scannes –for at se om det er rigtigt at du vender med hovedet oppe. Så bliver vi formodentligt tilbudt at få dig vendt udefra –jeg ved ikke helt hvor glad jeg er for tanken –men jeg vil jo helst selv føde dig og ikke ved et kejsersnit! (ja jeg bliver faktisk mere og mere opsat på tanken om at jeg ikke vil gå glip af den fantastiske – dog smertefulde oplevelse!)

Uge 37
Kære Liva –du giver dine forældre grå hår i hovedet! I dag er det tirsdag d. 28.november. Vi har lige været på Skejby og har set at du vender rigtigt –så enten har du lige vendt dig eller også har jordemor Anne ikke styr på det! Vi er nu glade for at du vender som du skal –så slipper vi for vendingsforsøg og eventuelt kejsersnit! Scanningssygeplejersken udregnede din vægt til ca. 2600 gr. –så du er en lille én. Jeg regner med at du vokser dig stor og stærk over de næste par uger så du er klar til at komme ud. Moderkagen er placeret på bagvæggen hvilket jo er fuldstændigt efter bogen. Så nu læner vi os tilbage og læser en god bog og venter på at du melder din ankomst!

Uge 38
Mandag d. 4.december kl. 05.00. Mor ligger vågen med ondt i maven –er der veer på vej?. Vækker far og får lidt morgenmad. Pakker en taske og får ryddet lidt op –så må vi jo se om det bliver til rigtige veer snart!
Ringer til fødegangen som siger at det ikke er veer og at jeg skal ligge mig ned og slappe af og ringe igen hvis plukkeveerne tiltager og bliver til regelmæssige veer.
Mor og far tager på café og spiser og mors plukkeveer tager til igen. Hjemme klokken 22.oo –nu gør det rigtigt ondt og vi ringer derfor til fødegangen der gerne vil se os. Kører mod Århus og forbi farmor Karin og derefter til Skejby. Får noget at sove på og bliver lagt i seng. Veerne kommer og klinger af igen og veerne kommer endnu engang og klinger af igen. Far og mor kommer på patienthotellet natten over. Mor har tegnblødning og har åbnet sig 1,5 cm,men igen regelmæssige veer trods traven på Skejbys lange gange.

Det var blot snydeveer! Bliver dog hos bedstemor og bedstefar i Århus da de mener at der ikke kan gå længe før fødslen for alvor går i gang. Bruger dagene hos bedstemor og bedste far på at købe julegaver og forsøge at sætte skub på den kommende fødsel. Det er lidt hårdt nu at vente. Jeg har først termin om er par uger men nu har jeg jo haft generalprøven på fødslen og det er derfor endnu svære at vente nu. Tror stadig på at det bliver d. 14. december , som jeg hele tiden har sagt. Tiden er uendelig lang og mit bækken gør rigtigt ondt nu.

Uge 39
D. 13.december. Jeg har mange smerter nu og jeg har besluttet mig for at ringe til lægen i morgen hvis de ikke aftager lidt.

d. 14.december kontakter praktiserende læge Ole B. og får en aftale klokken 11.00. Han sender mig direkte til fødegangen grundet smerter og højt blodtryk. En jordemor konkluderer, dog uden rigtigt at have undersøgt mig at det er en blærebetændelse. Sender mig hjem med besked om at sove og tage pencillin. Jeg er rigtigt ked af det nu –det er hårdt at have så ondt og til ingen verdens nytte!

Klokken 17.30 hjemme i kildegården går mit vand! Jeg har sjældent været så glad –for nu ved jeg at fødslen skal i gang i løbet af 24 timer. Og nu er det pludseligt mere acceptabelt og nemmere at have så ondt!

Det blev altså ikke d. 14.december som spået, men d. 15.december kl. 04.38 at du kom til verden!